Kommunikation & grafiske løsninger og designet, der bare ville ud
Ja, det er mig, Morten Valbjørn - godt nok i en trashet, designer-fresh udgave... I "real life" er jeg uddannet grafiker (1991) og arbejder nu som selvstændig freelancer. Undervejs har jeg arbejdet som desktopper, key account grafiker, emballage- og medico-grafiker, grafisk designer (kært barn har mange navne) samt marketingkoordinator.
Min interesse for sprog og formidling har også udmøntet sig i løsning af diverse korrektur- og tekstmæssige opgaver samt ansættelse som masteroversætter og skrivende testkører på motorcykelmagasinet Bike, hvor jeg med stor fornøjelse og ildhu forener arbejdslivet med flere af mine væsentligste interesser: Sprog, layout og motor-cykler.
Valbjørn Solution (mig selv, sagde hunden) leverer grafiske løsninger fra idé til færdigt produkt og tilbyder grafisk freelance assistance én eller flere dage om ugen - fra egne lokaler eller i din virksomhed.
aCe OF Spades, mit eget T-Shirt mærke, er resultatet af den energi, det drive der er i blodet for good; SoulPowah - det der får os til at turde! Jeg måtte simpelthen bare lave det, og nu er det så småt på vej ud i verden... Se de funky tee's ved at klikke på aCe-logoet i <design>.
Lad mig endelig vide, hvis du har en opgave, jeg kan hjælpe dig med at løse. Chancerne skulle være gode!

Tryk på logoet for at komme "hjem" igen. |